Umenneskelige handlinger og ondskab har i adskillige år været kilde til undren og til forsøg på at forklare og forstå, hvorfor mennesker handler, som de gør. Et spørgsmål, der ofte går igen, når man beskæftiger sig med Holocaust er: Hvordan kunne dette ske? Det er svært at begribe, hvad drev handlingen bag folks enten stiltiende accept, medvirken, eller modstand.
Med hjælp fra psykologien kan man dog forsøge at forklare denne adfærd. Det følgende materiale er en gennemgang af en række forskellige psykologiske modeller, der kan være med til at forklare menneskelig handlen, og derigennem også give et indblik i, hvordan man ud fra psykologien kan analysere og forstår Holocaust. Psykologien kan for eksempel være med til at stille og opklare følgende generelle spørgsmål:
At forstår nazismen og dens udbredelse kræver også en forståelse for motivationen bag folks handlinger. Hvad er den psykologiske forklaring på, at nogle mennesker blev nazister og blindt fulgte de opstillede paroler? Hvad er den psykologiske forklaring på, at nogle nazister gjorde op med den dikterede moral og i det skjulte kæmpede mod nazismen?
Psykologien kan også være med til at belyse begivenhederne i oktober ’43. Selvom der er en del historiske og samfundsmæssige faktorer, der kan forklare, hvorfor det var muligt for lang størstedelen af jøderne at flygte til Sverige, er det psykologien, der kan forsøge at forklare de mere menneskelige og følelsesmæssige årsager, der lå bag folks handling. Begivenhederne i oktober ’43 lægger f.eks. op til følgende spørgsmål:
En psykologisk model er en forenklet fremstilling af mennesket, der har til formål at beskrive, forklare og evt. forudsige menneskets adfærd. Som eksempel herpå kan nævnes den model, der blot betragter mennesket som et passivt mellem¬led mellem en række ydre stimuli og den ydre synlige adfærd - respons. Mange finder, at denne model er utilstrækkelig, og mener at organismen optræder som et aktivt mellemled, hvorfor den førnævnte Stimulus-Respons model bliver til en Stimulus-Organisme-Respons model. I en model af denne type er der enighed om, at flere forskellige processer har indflydelse på individets handlinger. Der er tale om motiverende processer, der aktiverer individet til handlinger, og kognitive processer, som styrer individets handlinger i retning mod de mål, som tilfredsstiller dets motivation.
Man kan sikkert blive enig med de fleste om, at man for at kunne fungere som individ i et samfund på et eller andet niveau er nødt til at kunne forstå og måske også forklare at mennesker handler på bestemte måder eller udviser en bestemt adfærd med det klare mål at opnå en eller anden form for tilfredsstillelse:
Kausal handleteori: Begivenhed → tilstandsændring i subjekt → handling
Denne kausale handleteori er ikke altid tilstrækkelig og derfor kan en intentionel synsvinkel blive mere frugtbar. Det forudsættes her, at mennesker har en hensigt eller intention med det, de foretager sig ud fra opfattelsen af den situation eller den konkrete kontekst, de befinder sig i. Handlingen finder sted for at nå et mål. Det vil sige, at målet begrunder handlingen, - og mål og handling er i dette tilfælde ikke logisk uafhængige af hinanden:
Intentionel forklaring: Subjekt → handling → mål
De teorier, vi har trukket frem, betragter vi som mere universelle forklaringer, altså forklaringer og modeller der kan bruges i stort set samtlige sammenhænge og overalt på kloden. Først i materialet vil I finde de mere universelle, og her starter vi med de enkle og slutter med de mest indviklede.
Humanity in Action Denmark / www.humanityinaction.org/Denmark