Abraham Maslow

Abraham Maslow adskiller sig på mange måder ikke fra K.B.Madsen, men han fokuserer på, at mennesket handler for at få opfyldt en række behov, og disse fundamentale behov har han organiseret i en behovspyramide, hvor indtræden i et niveau i pyramiden er afhængig af, om du har fået opfyldt behovet i den underliggende kategori:

Billede fra psykosyntese.dk

Nederst i pyramiden finder vi de fysiologiske behov som mad, vand, hvile og sex. Det er basale behov, hvor mangel og ubalance for de flestes vedkommende kan føre til, at vi fungerer dårligt eller direkte føre til livstruende situationer, og derfor er det nødvendigt, at vi i mangelsituationer vil sætte al vores energi, herunder også tankevirksomhed, ind på at få opfyldt disse behov. Andre behov træder så helt i baggrunden.

Når de fysiologiske behov er opfyldt, bevæger vi os opad i pyramiden og stræber nu efter behov for sikkerhed som omfatter stabilitet, beskyttelse, lov og orden, frihed for frygt med mere. Også her mener Maslow, at der er tale om basale behov som, hvis de ikke er til stede, kan føre til ødelæggelse og død, og som ligesom de fysiologiske behov helt kan dominere menneskets adfærd. Mennesker, herunder ikke mindst børn, har derfor behov for at leve i omgivelser, der opfattes som sikre, velorganiserede og overskuelige for at kunne komme videre og have overskud til at udforske og lære.

Hvis både de fysiologiske - og sikkerhedsbehovene er opfyldt kommer nye behov for kærlighed, hengivenhed og gruppetilhørsforhold ind i billedet. Når folk har været adskilt fra andre mennesker i en periode, har de som regel et stærkt behov for at være sammen med andre, og behovet ses også i familieenheden. Disse sociale behov er ikke så fundamentale som de to tidligere nævnte, men optager alligevel en stor del af vores bevidsthed, og i vort samfund er mangel på opfyldelse af disse behov en væsentlig kerne i mange tilfælde af utilpassethed og alvorligere patologiske tilfælde.

Ifølge Maslow har alle i vort samfund også et behov for eller ønske om en stabil, fast baseret høj værdsættelse af sig selv, dels i form af ønsker om kompetence, tilstrækkelighed og præstation, dels i form af ønsker om status, prestige og anerkendelse. Tilfredsstillelse af dette niveau i pyramiden fører til selvtillid og styrke, mens der ellers kan opstå svaghed, mindreværdsfølelse og direkte hjælpeløshed.

Selv når alle disse behov er opfyldt, vil vi stadig opleve en følelse af rastløshed og utilfredshed, og vi vil først opnå tilfredsstillelse, når vi kommer til at beskæftige os med det, netop vi er egnede til. Maslow opererer med en tese om, at vi hver især er unikke og med unikke egenskaber og evner, og først når vi anvender dem, kan vi opnå tilfredshed.

Det er kun selvrealiseringsbehovene, der er specifikt menneskelige, og det er ikke alle mennesker, der når så højt op på stigen. Når Maslow taler om det selvrealiserede menneske, taler han således kun om modne og mentalt sunde mennesker, mennesker der er karakteriseret ved, at de oftere end andre opnår såkaldte højdepunktsoplevelser i form af religiøs ekstase, skaberglæde, kunstnerisk inspiration, naturbetagelse etc.

Maslows pyramide er bygget op på den måde, at laverestående niveauer overskygger højerestående, hvilket er ensbetydende med, at individet for at stige opad i pyramiden skal have fået opfyldt sine behov i niveauerne nedenunder. Næste trin overtager så og bliver styrende for adfærd. Et motivationsniveau behøver dog ikke være opfyldt helt før individet begynder at stræbe efter tilfredsstillelse af det næste trin.

Prøv igen, når I konfronteres med en eller anden menneskelig handlen at placere den i Maslows behovspyramide. Hvilket niveau befinder den handlende person sig på?

Er det muligt, konfronteret med én menneskelig handling, både at anvende Mylow, K.B. Madsen og Maslow? Kan man for eksempel bruge de tre teoretikere til at forklare, hvorfor enkeltpersoner hjalp jøder over Øresund i oktober ’43, og hvorfor nogle gjorde det gratis, mens andre tog sig betalt for det?