Historie

Når man taler om oktober 1943 i faget historie, kan der faktisk menes to ting: Selve aktionen mod de danske jøder, hvor den tyske besættelsesmagt om aftenen den 1.oktober prøvede at arrestere de danske jøder i lighed med det, der forinden var sket i Tyskland og de besatte lande. Men der kan også tænkes på, hvordan Oktober '43 er blevet behandlet af historikere, og hvordan denne fortælling er blevet skildret på forskellig vis i de 70 år, der er gået siden 1943.

I arbejdet med begge emner vil det selvfølgelig være kilder, man arbejder med: Til belysning af begivenhederne tilbage i 1943 arbejder historikeren med kilder til den danske regerings brud med samarbejdspolitikken den 29. august 1943 og med dokumenter som Werner Bests brev til Berlin den 8. sept. 1943, hvor han foreslår at gennemføre en aktion mod de danske jøder, mens der er undtagelsestilstand. Men der er selvfølgelig mange andre kilder – dokumenter og beretninger – og så er der heldigvis stadig øjenvidner. Endnu her 70 år efter er det muligt at kontakte folk, der i 1943 var teenagere, og som kan fortælle om deres oplevelser under aktionen mod de danske jøder.

Arbejder man med spørgsmålet om, hvordan oktober 1943 er beskrevet siden, er det andre kildetyper. Først og fremmest historiebøgerne – hvilken plads har historien om de danske jøder fået? Hvilken vægt blev der lagt på flugten til Sverige – hvilken vægt blev der lagt på, at der jo faktisk var 470 danske jøder, der kom til Theresienstadt og de næste 1½ år gennemlevede et helvede dér ? Og hvilke spørgsmål er først dukket op her de sidste år?

Endelig kan man i historie diskutere, hvordan er dagene 1. og 2. oktober er blevet markeret siden 1945.