Billedkunst

Mindesmærker om oktober '43

Et mindesmærke er oftest en sten eller en skulptur rejst til minde om en person eller en begivenhed, som eftertiden ønsker at huske. Mindesmærker vil altid være et produkt af den samtid, de er fremkommet af. Sammenligner man de forskellige mindesmærker om Anden Verdenskrig, vil man hurtigt nå til den erkendelse, at fokus skifter, og nye aktører bliver mindet. Det er dermed forskelligt, hvilke nationale myter og fortællinger, der bliver fremhævet alt efter, hvornår mindesmærket er opført.

I de første år efter krigen var fokusset størst på modstandskampen og det nationale aspekt. De danske jøders flugt til Sverige fik ikke særskilt opmærksomhed i erindringskulturen, men de blev indskrevet under den danske frihedskamp. I 1960’erne skete der et fokusskifte i den internationale mindesmærkekultur, særligt i USA og Israel, hvor Holocaust blev det fremtrædende emne. Her stod Danmark som den enestående undtagelse i Europa, og det var derfor hovedsageligt de positive beretninger, der var i centrum. “Miraklet i Danmark” smittede også af på mindesmærkerne opført i denne periode i Danmark, hvor de danske jøder stadig ikke stod i centrum af fortællingen - det gjorde snarere fiskerne og modstandsfolkene, som hjalp de danske jøder under flugten. Fra slutningen af 1980’erne og frem til i dag skete der endnu en markant ændring. Nu bliver der eksplicit refereret til, at det var danske jøder, og ikke bare landsmænd, der var ofre for den nazistiske forfølgelse. Det er ikke længere kun de positive beretninger, som er repræsenteret, men nu kommer der eksempelvis også et monument for de danske jøder, der blev deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt.

Mindesmærkerne kan altså ses som kulturprodukter af deres samtid - de repræsenterer den politiske og nationale diskurs, som de er født af, og derfor kan de fortælle os meget om, hvordan man valgte at fortolke flugten i oktober 1943 via de forskellige monumenter.