Arnold Schoenbergs A Survivor From Warsaw er fra 1947, og er dermed et af de tidligste eksempler på en musikalsk reaktion på Holocaust.
Et andet og lidt senere eksempel er Krzysztof Penderecki Dies Irae fra 1967, som er meget svær at lytte til - dette er et fællestræk for mange af de musiske mindeværker om Holocaust, der i forsøget på at formidle en uformidlelig erfaring må ty til radikale udtryksformer.
Med Steve Reichs komposition Different Trains fra 1988 har vi en betydelig senere reaktion på Holocaust. Kompositionen tager udgangspunkt i selve hovedpulsåren for folkedrabets udførsel: toget. Togene forudsætter en veludbygget og -fungerende infrastruktur, et kvalificeret mandskab, tidsplaner, administration etc. I Reichs værk er toget som objekt blot et redskab - det kan fragte personer fra en geografisk destination til en anden, men destinationen kan være en udryddelseslejr. Toget kan være kilde til økonomisk vækst og mobilitet, men det kan også som under Anden Verdenskrig være et essentielt redskab til destruktion. Reichs analyse af togets betydning for Holocaust kan minde om sociologen Zygmundt Baumans berømte værk Modernitet og Holocaust, hvor den provokerende pointe netop er, at Holocaust er bagsiden af modernitetens mønt. Holocaust står altså som en erfaring af det moderne i den mest radikale udgave.
Analyser "Different Trains" opbygning og virkemidler. Hvilken betydning har enkeltdelene i værket, når de høres isoleret, og hvilken betydning får de, når de er en del af den samlede komposition. Hvordan kommunikerer musik ift. andre kilder? Hvordan adskiller et musisk erindringsværk sig fra et historisk vidnesbyrd som eksempelvis Primo Levis? Hvilken forskel er der i den måde, som Holocaust bliver repræsenteret i de forskellige udtryksformer?
Find andre forslag til gruppearbejde, undervisningsmateriale og yderligere literatur om Different Trains her.
Humanity in Action Denmark / www.humanityinaction.org/Denmark