Dette er en indledning til, hvordan man arbejder med faget Dansk i AT. Dine refleksioner over begreberne empiri, teori og metode udgør de væsentligste byggesten, når du skal arbejde på AT-byggeriets hus.

Metode i AT:

For alle fags valg af empiri, teori og metode kan man sige, at følgende forhold gælder:

1) Undersøgelsens empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til?

Empiri kan være mange ting, men empiri bygger på erfaring – noget, der kan iagttages. Al videnskab bygger på empiri.

2) Undersøgelsens redskaber, teori og begreber: Hvad spørger du med?

Teorier er systematiske og overordnede forenklinger, som bruges til at forklare det, man iagttager, altså empirien. Nogle eksempler kunne være klimamodeller (naturvidenskab), aktantmodellen (dansk og sprogfag), livsformer og/eller livsstilsanalyse (samfundsfag).

3) Undersøgelsesmetoden eller fremgangsmåden: Hvordan spørger du?

Metode er en systematisk måde at behandle empiri på.

Nogle eksempler på metoder kunne være kildekritik (typisk i historie), kvantitative og kvalitative metoder (typisk i samfundsfag), psykoanalytisk teksttolkning (typisk i dansk og sprogfag) eller eksperimenter (typisk i naturvidenskab).

Metode i danskfaget:

Mere specifikt for danskfaget udgøres empirien mestendels af litteratur med eksempler på både sagprosa og skønlitteratur. For sagprosateksternes vedkommende er de anvendte analyseredskaber især fokuseret på kommunikationssituationen (med én eller flere kommunikationsmodeller), genrebestemmelser og nærlæsning af den enkelte sagprosateksts kompositionsramme, synsvinkel og argumentation. Alt dette afkodes i tekstens retoriske, sproglige og stilistiske virkemidler.

Skønlitteratur kan underkastet en litterær analyse og fortolkning. En fortolkning er imidlertid ikke udelukkende et resultat af, hvad der er i teksten; den er også et resultat af vores ”erkendelsesinteresse”, dvs. hvad vi som læsere fokuserer på i teksten. Disse ”erkendelsesinteresser” har form af en række såkaldte litterære metoder. Metoderne kan kombineres i mange variationer og gennem praktisk benyttelse af den hermeneutiske spiral, kan vi opkvalificere vores fortolkningsarbejde ved etablering af en ny forforståelse og dernæst gå til et ny fortolkningsvinkel på teksten.

I forbindelse med arbejdet om Oktober ’43, ville en oplagt og brugbar litterær metode være at læse den skønlitterære tekst ud fra den biografiske metode, hvor teksten giver oplysninger om sin ophavsmands bevidsthed samt dennes personlige/psykologiske forhold. Motivet er altså, at teksten fortæller om forfatterens erfaringsverden. I det litterære analysearbejde inddrager man her dagbøger og andre historiske kilder og ser teksten i sin historiske kontekst. Over for dette står den nykritiske metode som den autonome tekstopfattelse, altså at teksten har absolut gyldighed i sig selv. Teksten skal give en kunstnerisk oplevelse. Litteraturen indvier læseren i universelle, eksistentielle sandheder. I sit litterære analysearbejde efter denne metode inddrager man intet andet end teksten selv. Ud over disse to metoder findes der også den socialhistoriske og ideologikritiske metode. Her ses teksten som handlende om sine historiske og sociale forudsætninger, og den ses som et udtryk for bevidsthed og ideologi hos den person, der har skrevet den. Nu vil man i sit litterære analysearbejde efter denne metode inddrage historie, samtid og ideologi. Motiv og tema er således meget vigtigt, fordi der her gemmer sig viden om tekstens ideologi. Man vil fokusere på, at den litterære teksts fortæller og personer er bestemt af de materielle forhold så som historiske, økonomiske og sociale forhold. Der er flere litterære modeller at gribe fat i end de tre nævnte ovenfor, eksempelvis den psykoanalytiske litterære metode, som også kunne være yderst anvendelig i dette sammenhæng. Det udvidede tekstbegreb rummer desuden også film- og billedkunstværker, og i dette arbejde er det naturligvis den billedanalytiske metode, der er i fokus. Ved hjælp af disse forskellige fortolkningsmetoder bliver den hermeneutiske spiral til et godt og anvendeligt arbejdsredskab.

Vi vil dog aldrig være i stand til at verificere (føre sandhedsbevis for) en fortolkning af en tekst, men dette betyder ikke, at alle fortolkninger er lige gode. Hvis en fortolkning kan falsificeres, dvs. at man kan påpege signaler i teksten, som taler direkte imod fortolkningen, er det en mangelfuld fortolkning.